Når vi taler om medicinsk hudpleje, er der normalt tale om hudplejeprodukter, som indeholder videnskabeligt dokumenterede, effektive ingredienser som AHA-syrer, retinol, vitaminer og antioxidanter.
I Exuviance bruger vi især udtrykket medicinsk udviklet hudpleje for at markere, at Exuviance er en virksomhed, som er baseret på et medicinsk grundlag. Exuviance er frem for alt ikke en kosmetisk virksomhed, men derimod en dermatologisk virksomhed på medicinsk grundlag, stiftet af opfinderne af AHA-teknologien.
Exuviance, hvis hovedsæde ligger i Princeton i New Jersey i USA, indtager en førende position inden for forskning og udvikling af forskellige sammensætninger, som indeholder AHA med de nyeste innovationer, PHA, laktobionisk syre og NeoGlukosamin. Virksomheden blev stiftet i 1988 af Dr. Eugene Van Scott, der er dermatolog, og Dr. Ruey Yu, farmakolog med speciale i dermatologi.
De to læger mødte hinanden i 1969 på Temple University i Philadelphia i Pennsylvania, hvor Dr. Van Scott var professor i dermatologi, og Dr. Yu var forskningschef på institut for dermatologi. Dr. Van Scotts interesse for at udvikle en måde at regulere nydannelsen af hudceller gjorde, at han kom i kontakt med Dr. Yu, der studerende de kemiske og biomedicinske aspekter af disse hudsygdomme. Deres fælles interesse for hudens nydannelses- og fornyelsesproces gik hen og blev hjørnestenen i mere end 40 års dermatologisk forskning og udvikling.
I dag har de to læger mere end 120 patenter på sammensætninger og behandlinger, og der er ansøgt om patent på endnu flere. De er internationalt anerkendte autoriteter inden for udvikling og dermatologisk brug af AHA. Forskningsresultaterne er gentagne gange blevet publiceret i førende medicinske tidsskrifter.
Exuviance tilbyder et komplet system af videnskabeligt udviklede, højeffektive hudplejeprodukter med alfa- og polyhydroxysyrer – kombineret med de nyeste teknologier og innovationer. Hudplejesystemet fra Exuviance er udformet med det formål at tage hensyn til de individuelle behov hos kunder, som ikke har behov for at konsultere en hudlæge, men som alligevel ønsker at udnytte fordelene ved et medicinsk udviklet hudplejesystem.
Alle hudtyper kan anvende Exuviance, også følsom hud. Det er kombinationen af de skånsomme syrer fra Exuviance, som skaber det fantastiske resultat. Produkterne i hudplejesystemet fra Exuviance er udviklet for at fremme hudens naturlige eksfolieringsproces. Eksfolieringen accelereres, og cellefornyelsen stimuleres, og hermed erstattes de døde hudceller, som ellers lukker porerne til og giver huden et mat, tørt og afskallende udseende, af nye celler, som giver huden en sundere udstråling. Resultatet er en hud med et smukkere, yngre og sundere udseende.